Over rejseoplevelsen i Irland har vi udviklet et lysbilledforedrag delvis ledsaget af irsk folkemusik. Foredraget omhandler først og fremmest den storslåede og varierede irske natur med mange historiske mindesmærker. Vi berører det irske folks spændende og dramatiske historie. Vi kommer også ind på dejlige, positive oplevelser med det irske folk og deres hjælpsomhed og livsglæde - en livsglæde, der kommer til udtryk i deres musik- og pubkultur.

Sluttelig i foredraget vil vi komme ind på betydningen af at tage en pause i arbejdslivet, og det at anvende ferieformer, hvori der indgår motion (cykelferie, vandreferie m.m.) I en tid, hvor halvdelen af alle danskere motionerer for lidt vil vi gerne gøre en indsats for lidt mindre "skærmkikkeri" og lidt mere motion og ikke mindst, at man vedbliver med at motionere - uanset alder.

Et oplæg til foredraget kunne jo være en cykeltur i nærmeste omegn på 40-50 km. Man får derved en fornemmelse af, hvad der krævedes af os i Irland. Det er naturligvis ikke en betingelse for at deltage i lysbilledforedraget.
(NB: Vi kan også tilbyde fotoudstilling med 55 billeder over samme tema) 

TID: Ca. 2 x 45 min. (kan tilpasses arrangørønsker).
       Der anbefales en pause midtvejs. 

HONORAR: Aftales nærmere med arrangør.
                  Der tages hensyn til små foreninger med stramt budget. 

Har ovennævnte jeres interesse, hører vi gerne nærmere fra jer. 

Med venlig hilsen 
Astrid og Kaj Kristensen